I slut 90’erne da den første Playstation stadig var forholdsvis ny, og jeg havde fået fingerne i en. Var der 3 spil jeg spillede rigtig meget. Det var Test Drive 5, Tekken 2 og Resident Evil 2.
Jeg var ikke rigtig god til nogle af dem, men ud af de 3 var det Resident Evil 2 jeg spillede allermest – der kommer nok lidt om de andre spil på et andet tidspunkt – jeg spillede det så meget at når jeg hørte Playstation opstarts lyden i dag, så troede det var en del af spillet. Og det var først da jeg igen fik fat i en PS1 at det gik op for mig at den ikke har noget som helst med spillet at gøre. Resident Evil 2, er den dag i dag, det eneste gyser spil, jeg sådan rigtig har spillet – og gennemført.
Jeg ved ikke hvad det var der gjorde at lige det her spil fangende mig, for normalt er jeg ikke til gyser spil, det var jeg ikke den gang og slet ikke i dag. Men det her kunne et eller andet. Jo det er da også en god historie og zombier har jo altid været fedt.
Jeg fik desværre stjålet min Playstation – og spil – fra mit kælderrum, en gang i start nullerne, men som sagt så har jeg købt en igen, og de fleste af de spil jeg spillede den gang.
Jeg har også haft RE2 startet op igen, men må indrømme at jeg synes det er lidt trægt at spille, og det fanger mig slet ikke i dag, så det forbliver nok bare et godt minde om et super fedt spil.


